Freya og Joey - sommer 2011

Freya CACIB, BIR & BIG3 Hässleholm

Freya BIR & BIG1 Gorzow

Joey BIS Champion Billund

Pind-prinsessen og Joey i Sæby... Tak for billedet Pia!

Joey i Billund

Freya i haven

Freya min lille skat!

Freya med hendes pokaler - BIR & BIG1

Joey om aftenen på hotellet - træt efter den lange tur.

Freya faldt i søvn ved siden af hendes bamse

Freya ved at være klar

Joey - kun øje for mig, skønne dreng!!!

Joey og jeg i gruppen

Joey BIG3!!!

De 4 placerede i gruppen

Joey med hans pokaler - BIR & BIG3

Fødselsdags-"kagen"... Hovedsagligt lavet af torskerogn og rugbrød.

Fødselsdags kagen med torskerogn - det var bestemt et hit hos Joey og Freya!

Joey og jeg.
Photo af: Diana Nielsen

Joey

Freya med hendes rosette fra www.wmroset.dk

Freya - den lille nye champion

Joey i sofaen

Freya og Joey valgte at rode min seng til nytårsaften og ligge der, når de ville slappe af.

 
NYHEDER 2011

30. DECEMBER 2011

Så er vi nået til årets næstsidste dag, en dag som kan bruges på at forberede aftenen i morgen og men også til at reflektere over året 2011.
 
For mig har året 2011 været et fantastisk år på mange måder. Jeg har taget skridtet fuldt ud hvad angår min lille hobby-virksomhed, og har ladet mig blive moms registrere her sidst på året. Derved er det ikke længere kun den udvidede selvangivelse som skal have en krusedulle under indkomst af selvstændigvirksomhed. Nu bliver der mere at se til og jeg GLÆDER mig til at få det stablet på benene til næste år.
 
Dernæst har vi nu haft Joey i mere end 1 år, og sikke tiden den flyver. Han er sådan er sådan en glad dreng, og ikke mindst meget kontaktsøgende dreng som har fået en STOR plads i mit hjerte. Det har også været året hvor vi er blevet nogle erfaringer rigere hvad angår at have tæve og hanhund sammen når der er løbetid. Hverdagen er selvfølgelig lidt anderledes når det står på, men absolut ikke en udfordring som er mere besværlig end som så… Men igen, Joey er nok også en ener på det punkt!
 
Til sidst vil jeg nævne at det har været et fantastisk show år!! Joey og jeg havde vores debut sammen i Groningen i Holland, hvor han lagde ud med at blive BIR, tage titlen Groningen Winner og blive short-listet i gruppen. Han tog derudover BIR igen i Stettin i Polen og med en gruppeplacering som BIG3 også!! Dernæst har vi været på mange skuer sammen hvor han har gjort det fantastisk. De high lights for Joey i år forlyder sig således:

1 x CAC Holland, 2 x CAC Polen, 2 x CACIB (Holland, Polen), 2 x BIR, 1 x BIM, 1 x BIG#3 og Groningen Winner!!
Skuerne:  1 x BIM Champion, 6 x BIR Champion, 1 x BIS Champion # 4, 4 x BIS Champion # 1 og 1 x BEST IN SHOW!!

Min lille prinsesse Freya har også haft et fantastisk år og har fået nogle flere “boksstaver” at tilføje til sit navn. Hendes Highlight må være da hun tog BIR og senere BIG 3 i Hässleholm i Sverige! Under en måned senere tog hun BIM i Stettin, Polen (hvor Joey tog BIR) og fik sit sidste CACIB og blev International Champion!!

14 dage efter blev endnu en titel tilføjet, nemlig Polsk Champion, hvor hun fik det 3. CAC i Polen og tilmed BIR og BIG 1!! I August shinede Freya endnu engang på vores tur til Østrig hvor Freya blev BIR og BIG5 på første dagen og BIM på anden dagen!! De samlende high lights for Freya i år forlyder sig således:

1 x res. CAC Holland, 2 x CAC Polen, 2 x CAC Østrig, 1 x Res. CACIB (Holland), 4 x CACIB (Sverige, Polen, Østrig), 2 x BIM, 3 x BIR, 1 x BIG 5, 1 x BIG 3, 1 x BIG1, INTERNATIONAL CHAMPION og POLSK CHAMPION!!

WHAT A YEAR!!!
 
Jeg glæder mig til at se hvad det nye år vil bringe og ikke mindst ser jeg frem til at Joeys hvalpe i Letland bliver født i starten af det nye år – det bliver spændene at følge med på sidelinjen.
Godt nytår alle sammen – vi ses i 2012!!

25. DECEMBER 2011

Let it snow, let it snow let it snow!!! – Julesneen valgte så at blive væk I år til fordel for det smukkeste julesolskin!! Vi lagde ud med en lang god gåtur, og det giver sådan en rar følelse i kroppen inden julemaden.

Juleaften blev i år fejret i stille og rolige omgivelser hjemme. Fire to benede og to firbenede..haha.

Julesovsen og anden stod jeg for 4. år i træk for – så jeg besluttede mig for en gang skyld at lave sovsen lidt utraditionel – nemlig Duck a la orange! Og DET kan altså anbefales!!

Freya var som traditionen tro med til at danse om juletræ, hvorimod Joey valgte hundesengen og ville hellere ligge der og vente på gaverne.. Hvorfor dog arbejde når man VED at de kommer..hihi – dog var han ikke helt enig med vores valg af bamser i år. Joey plejer ALDRIG at bide bamser i stykker og har ikke spist så meget som én bamse i det lidt over et år som vi har haft ham i. MEN den gnu-bamse skulle altså pelses..haha.

Dagen før juleaften fik jeg en HELT fantastisk e-mail, som simpelthen gør mig SÅ varm om hjertet!! Joey bliver nemlig far til januar til et kuld hvalpe i Letland!! Jeg er SÅ glad for at deres lange rejse, og alle deres omkostninger som har været forbundet med dette, kommer til at give ”pote”. Og jeg er SÅ stolt af den dejlige dreng!!!

Jeg vil her til sidst sige tusind tak for alle de fine julekort som jeg har fået, både på mail men også på Facebook!!

GLÆDELIG JUL!!

19. DECEMBER 2011

Udstillings siden er opdateret med resultat fra vores sidste udstilling i år!!

9. DECEMBER 2011

Endelig tid til en lille opdatering.

Julen nærmer sig og det har betydet at der har været gang i "showline-værkstedet". Mange bestillinger skal nåes her inden jul, og hvor er det dejligt så mange personer som sætter pris på mine liner. Det luner SÅ meget og får virkelig lysten til at lave liner endnu større!!  

Udstillinger har der ikke været så mange af i disse måneder, da der skulle sættes tid af til andre ting.. ;)
Dog er udstillingssiden opdateret med to shows.

Forsiden har også fået et ny look i form af vores julekort fra i år.

Glædelig jul alle sammen!

23. OKTOBER 2011

Lidt nye billeder af Joey på hans side.

7. OKTOBER 2011

Jeg har i denne uge modtaget to breve, begge med et DEJLIGT indhold - nemlig bekræftigelserne på de to championater som Freya vandt i sommers!

Freya er derfor officielt nu også:
POLSK CHAMPION & INTERNATIONAL CHAMPION

 

26. SEPTEMBER 2011

Udstillings-siden er opdateret med to skuer - skuerne i Sæby og Billund.

Skuet i Sæby startede ud som en våd omgang med regn - Hele vejen op havde det ellers tegnet meget fint, men ca. 10 km syd for Sæby begyndte det at regne.. ØV! Teltet blev slået op i en fart, ud og hente Freya aka pindprinsessen som havde to hår på dagen og Joey som NÆSTEN stod i fuld pels.

Joey stod ikke alene i championklassen denne gang, og fik på trods af pas-gang da vi skulle løbe mod den anden han (vi løb bagerst), charmeret sig ind på dommeren og blev bedste champ han. Vi fik lov til at løbe et par runder selv og jeg tror det gav udslaget for på trods af Joeys alder så er der fart på ham!

Freya stod alene og blev bedste champion tæve. BIR/BIM champion skulle mine to bøller så ind mod hinanden, så mor fik stukket Freya i hånden. Jeg har ikke haft lært mor så meget, men måske jeg skulle igang med det.. ;).. Joey trak det længste strå og blev BIR champ. Pia var hurtigt på pletten og tog BIR/BIM champ billede - og ja Freya kan et par kunstner eller 10...haha

Det er altid spændene med finalerne, men Joey løb og stod som en drøm, jeg kunne IKKE forlange mere! Dog skulle overblikket bevares da en malamute lige pludselig stod med HELE hovedet nede i Joeys hale... pyyhhh - jeg tror dog ikke at Joey nåede at opdage det, da han kun havde øje for den pølse jeg havde i hånden. GODT at han er en madglad dreng!

Joey endte ud med at blive DAGENS BEDSTE CHAMPION!!!!

Tusind tak for en hyggelig dag i det nordjyske!

To uger efter stod den så på skue i Billund. Denne gang var kun Joey med, for det ER sundt for dem indimellem at være alene afsted.

Vi fik parkeret os ved siden af Diana og Audi som havde holdt en plads til os. Vi skulle hurtigt på, og da Joey var den eneste champion samojed, så var det hurtigt afgjort at vi skulle vente til champion bissen senere på dagen. resten af tiden blev brugt på at snakke og at tage hunde billeder i det super vejr udendøre! Tiden gik så hurtigt og det er kun en god ting oven på kun 2 timers nattesøvn..haha

Tiden kom til finalerne og jeg var meget spændt da jeg altid synes at der kommer mange og smukke champs i kreds 5 - og denne gang var ingen undtagelse. Joey nærmest fløj rundt i ringen og var virkelig en drøm! Vi blev valgt ud blandt de 4 bedste og minsandten og drengen ikke gjorde det igen med 2 ugers mellemrum - nemlig at blive DAGENS BEDSTE CHAMPION!! Jeg er SÅ stolt af ham!!!

Tusind tak for en hyggelig dag allesammen!!   

20. AUGUST 2011

Så har vi endnu engang været på farten – nemlig til smukke Østrig!! Jeg kan lige så godt sige det, men jeg ELSKER det land!
Turen her modsat så mange andre blev faktisk planlagt få dage inden tilmeldingsfristens udløb. Jeg havde ellers sat mig for at Vejen skulle være de sidste for Freyas vedkomne inden hun begyndte at fælde, men da jeg kunne se at pelsen altså blev ved at sidde fast – ja skulle det altså udnyttes! Efter en lille snak med Jeane (Kennel Cim-Cill, Tibetansk Spaniel) blev vi enige om at Østrig måtte vi da prøve! Der blev tilmeldt og booket ”Hasthaus” og så var det ellers bare at krydse fingre for at tøsernes (Freya og Dorit) pels ville holde!
 
Jeanes tæve ”Dorit” nåede at fælde det meste af imens Freya kunne fremstå med næsten fuld pels – det MÅ altså være denne skøre danske sommer, som er skyld i den mærkelige fældningscyklus!
 
Torsdag kl. 20.30 skulle vi mødes hos Jeane for at pakke bilen – til bristepuktet! Utroligt hvor meget vi kunne have med i en alm. Stationcar! 2 trimmeborde, 2 transportkasser, 2 stofbure, 2 groomingsbokse,  2 kufferter, kølertaske, tæpper og diverse..pyyyh.. og jo så selvfølgelig 1 Samojed og 2 tibetanske spaniels…haha. Da kl. var lidt over 21 var vi færdige og der var dømt afgang! Et par enkelte stop nedad blev det til, men ellers så kørte vi hele natten igennem (jeg må dog erkende at der blev nikket lidt fra min side af…haha) og vi var fremme lidt i 11 fredag morgen…. To stk. zombies fra Danmark! Vi fik da også at vide at vi var skøre at tage helt derned på hundeudstilling…haha
 
Jeg forventede ikke det store resultatmæssigt, jeg var blot glad for at skulle ned og se bjerge igen, men mine forventninger blev gjort til skamme! Freya blev nemlig BIR og fik en FLOT placering i en MEGET hård gruppe lørdag som BIG5!! Søndag blev vi denne gang slået af hannen og blev BIM, med begrundelsen at hannerne oftest klarer sig bedre i storering.. ;)… Hmmm ja – det kræver så bare at man møder op altså! Men på den anden side, så fik vi delt BIR/BIM resultatmæssigt med franskmændene … haha
 
Men jeg klager bestemt ikke! Jeg havde ikke regnet med at Freya ville hive 2 x CAC, 2 x CACIB, 1 x BIM, 1 x BIR og 1 x BIG5 i land på vores mini-rejse til Østrig!! Jeg er SÅ stolt at min lille tøs!!
 
Jeane fik også fantastiske resultater med hjem! Basil og Dorit blev nemlig begge INTCH og BIR blev delt blandt dem lørdag og søndag!
 
Så vi fik begge blik og rosetter med hjem!! Weeeee!
 
Vi vendte snuden hjemad efter udstillingen, efter gruppe 9 bedømmelsen søndag så klokken var omkring 17. Igen kørte vi langt ud på natten, men måtte holde ind lige før Hamborg for at tage et hvil. Klokken var 9 da vi holdte hjemme hos Jeane Mandag morgen!
 
Tusind tak Jeane for en HELT uforglemmelig hyggelig tur!!!!! Det må vi bestemt gøre igen!!!!!

10. AUGUST 2011

I går var Joey en tur til øjenlysning! og resultatet vil jeg ikke klage over - hans øjne var nemlig frie!! (pånær et enkelt øjenhår i det ene øje).

Joey fik derudover taget en blodprøve i forbindelse med genundersøgelsen af samojeden mht. grå stær, også bedre kendt som Katarakt. Grunden til at Joey var interessant i denne undersøgelse var at han er fri for øjenlidelsen og at han er over 6 år! Så bette-manden donerede lidt blod, og det håber jeg bestemt kan være med til at finde det gen som giver arvelig grå stær!!

Der kan læses mere om gen-undersøgelsen på samojedhunde klubbens hjemme side her >>>

29. JULI 2011

Det var så de to udstillinger i Vejen! - Jeg valgte kun at tage to af dem, da min lille tøs højst vil udstille 2 dage i træk - og det passer egentlig også mig godt nok! Det var blevet for dyrt for mig at ligge og køre frem og tilbage 4 dage i træk til Vejen...haha

Det var ikke nogle voldsomt flaterende resultater i denne omgang, men jeg er nu godt nok tilfreds da tilmeldingstallet trods alt var højest torsdag og fredag, hvilket netop var de dage jeg også havde tilmeldt. Der kom senere dommerændring lørdag og søndag, hvilket jeg opdagede for sent - jeg ville ellers gerne have været med søndag også!.. Men skidt pyt - der skal jo nok komme flere udstillinger inden alt for længe.

Men udover en gø-koncert fra lille ivrige Freya så var jeg stolt som altid over hende - hun er jo min lille prinsesse uanset hvad resultatet bliver!

Nu til vi så slappe af i et par uger, og så må vi se hvad der sker... Jeg håber blot at Freya-mus holder pelsen!

God sommer til jer alle!

3. JULI 2011

Så er udstillingssiden endnu engang opdateret med et nyt resultat.
 
Turen gik igen til Polen og både Freya og Joey var tilmeldt. Vejrudsigten sagde endnu engang MEGET regn og det mærkede vi allerede lørdag morgen da Freya og Joey skulle luftes – det blev en tur over på den anden side af vejen og STRAKS ind i bilen.  Joeys pels klaskede hurtigt sammen pga. den manglende underuld og jeg var allerede ærgerlig over at der også var lovet flere millimeter i Polen næste dag.
 
Afsted kom vi og ikke ret langt skulle vi køre, før vi fandt ud af at mange også startede bilerne op samme dag – FERIE! Ihhhhh guuuuder nogle køer på vej ned igennem Danmark. Vi tog ca. 1 time længere end normalt om at køre til grænsen – så er der altså LANGT til Polen lige pludselig! Vi glædede os dog hurtigt over at vi ikke skulle ind og handle ved Harrislee for HELE afkørslen var fyldt op med biler.
 
Lufte tur endnu engang og IGEN I regnvejr – jammen altså, selv Freya med MEGA pelspragt begyndte at klaske sammen og jeg må altså indrømme at mine forventninger til morgendagens resultat begyndte at falde.
 
Sikkerheden på hotellet i Gorzow synes jeg simpelthen var fantastisk. En slags mini Sallings parkeringshus der var 100% overvåget med kameraer, hegn, bumme osv., elevatorer hvor man kun kunne køre op hvis man havde værelseskortet osv.
 
Om aftenen bestilte vi roomservice og kunne derfor sidde og slappe af på værelset. Manden ved hotelskranken som tog imod os havde endvidere printet vejrudsigten ud til mig, fordi han vidste at vi skulle på hundeudstilling. Den blev leveret sammen med maden – DET er da service! Dog meldte det stadig om regn – ØV.
 
Næste morgen mod alle odds var der tørvejr! Regnen blev mirakuløst væk og der kom sol i stedet. Jippy! Det blev hurtigt Freya og Joeys tur og dommeren var ENORMT glade for dem begge og roste dem til skyerne. Hun var vild med Joeys bevægelser, da han trods alt bevæger sig mere effektivt end Freya, men Freya hev altså sejren hjem pga. hendes ansigt. Dommeren var VILD med hende og sagde at hendes ansigt var sådan en sjældenhed og hun kunne blive ved med at kigge på hende… Jammen altså jeg kunne jo ikke være mere enig. Så min lille pige blev BIR!!!!!! Far havde debut denne weekend i ringen sammen med Joey som blev BIM, og han gjorde det rigtig fint – taget betragtning af at han aldrig har været i ringen eller trænet før.
 
Så skulle vi vente til gruppen. Jeg havde sat mig godt til rette, taget skoene og habit-jakken af, da jeg pludselig blev prikket på skulderen af en af polens største Husky-opdrættere, som spurgte om jeg ville hjælpe dem med at handle, da to af deres tæver begge skulle ind i BTK. De havde set mig handle mine to bøller og synes jeg var så dygtig… hihi.. Jammen 1000 tak, på med jakken, skoene og en husky i hånden som jeg hurtigt glemte navnet på. Gufferne var vidst en anelse for gode for hun var godt nok en spring ballon – men jeg fik hende stillet op og løb rundt i ringen – HURTIGT rundt i ringen…haha.. Og skisme og hun ikke blev bedste tæve! Jeg skulle beholde tæven i BIR/BIM da opdrætteren også havde fået bedste han. Og for 2. gang den dag løb jeg til en BIR.. Haha. Det var da en god debut med en husky. Opdrætter roste endnu engang selvom jeg tror de helst ville have haft at deres multi.ch han var blevet BIR, men dommeren sagde at det blev tæven da hun så hvordan hun lyste op med mig i den anden ende af snoren..  Haha gode guffer tænkte jeg.
 
Dommeren besluttede sig for at holde pause henne i vores telt og hvor hun endnu engang roste Freya. Such a speciel girl – var hendes ord imens hun holdte hånden hen over brystet.
 
Senere på dagen kom husky opdrætteren hen og spurgte om vi ikke skulle bytte hund i gruppen …haha.. no go! Jeg ville SELV ind med min tøs.
 
Det var blevet VARMT da gruppen skulle begynde og jeg var glad for at vi havde en AM Akita foran os som vi kunne løbe ind efter. Endnu engang var gruppen flot repræsenteret. Vi blev valgt ud blandt de 4 bedste og så skulle der løbes igen. BIG4 var Poms, BIG3 var husky tøsen som jeg selv handlede til BIR, BIG2 var AM Akita og så blev lille Freya BEDST I GRUPPEN! HVOR VAR JEG STOLT!!!! Efter de sidste grupper skulle vi ind i Bissen og varmen tog hårdt på Freya. Vi blev pillet ud som nr. 5 – liiiiiiiige inden placering med KÆMPE pokal.. Men skidt pyt, jeg er OVENUD STOLT af min lille tøsepige som også blev POLSK CHAMPION på dagen!!!
 
Aftenen blev fejret ved en café med vin og T-bones…. GUF!... Næste dag vendte vi næsen hjemad og nåede hjem til aftensmads tid.
 
Nu gælder det Vejen næste gang, som jeg håber på at Freya holder pels til! Vi ses!!!  

19. JUNI 2011

Udstillingssiden er opdateret med weekendens resultat i Polen.
 
Udstillingen som jeg VIRKELIG havde glædet mig til og HÅBET på at begge vat-totter ville have pels når dagen kom. På forhånd vidste jeg at der VIRKELIG var noget på spil denne gang, da et CACIB til Freya ville gøre hende til International champion! Det gjorde bestemt ikke nerverne mindre.
 
Joey har været i fæld i over en måned nu, heldigvis med undtagelse af benene og da han havde tynd mave dagene op til fredags-vasken, ja så var det lige før at jeg ville lade ham være hjemme. Ingen grund til at stresse ham mere end som så!.. Maven kom heldigvis iorden – ja man skulle næsten tro at han vidste at han ikke ville komme med ellers. Pelsen var dog stadig beskeden og jeg valgte at købe for en formue af shampoo som skulle afhjælpe på det og give liiiidt mere fylde. Hvis man ellers tror på den slags, men så havde jeg i det mindste gjort noget! Blowede ham til sidst på meget lav blus og fik det meste af det sidste underuld til at fylde. Og så var det liiiiige at jeg fandt ud af at de lovede regn lørdag OG søndag i Polen..ihhhh guuuuder!
 
Freya derimod har så meget pels at hun egentlig godt kunne have delt lidt med Joey..haha.. Hendes pels fylder VIRKELIG meget og det på trods af at hun er kommet ned i vægt og nu ligger på 18,5 kg. Af en eller anden grund kunne jeg efter den første vask OG halv blowning konstatere at hun ikke var blevet så hvid som jeg vil have hende. Så gik perfektionisten altså op i mig og hun røg i bad IGEN. Dem der kender mig godt ved at jeg ikke stopper før jeg er tilfreds – og mere til!
 
Tidlig op næste morgen så vi havde en chance for at nå hotellet før aftensmad, men alligevel havde fru. Navigation andre planer og vi kom da liiiiiige en tur igennem Rostock på vejen. Hvad der gik galt DER ved jeg virkelig ikke! Jeg ved bare at myldretrafikken gjorde at vi blev sat over en time bagud. Ja okay vi havde ikke noget vi skulle nå som sådan, men nu når vejen i forvejen er lang er det sidste man ønsker at den bliver længere pga. en elektronikfejl. Grrrr.
 
Jeg var noget spændt, eller rettere frygtede at vi ville komme ud på lange polske-bumle-veje som vi gjorde sidst i kørte igennem, men de eneste bumle-veje vi mødte var i Østtyskland lige inden den polske grænse. Szczecin eller Stettin, som er mere udtalelses venligt..haha.. lå ikke langt fra grænsen og hotellet var overraskende nemt at finde. Vi fik parkeret på hotellets grund som var omhegnet af et HØJT hegn, og parkeringsvagten bød os velkommen med ordene – Please madam! Og pegede på navigationen og fik fremstammet på gebrokken engelsk, at vi skulle ligge den ud af syne. Ja se så mærker man altså at det stadig er et fattigt land som man er kommet til! Tjenerne inde på hotellet spottede hurtigt Freya og Joey og ca. 5 sekunder efter stod der 5 klædt i sort med forklæde som ALLE ville hen og klappe og ikke mindst tage billeder. Jamen de ER altså også lækre – altså Joey og Freya..hihi
 
Efter lækker roomservice om aftenen og et par lufteture – en MEGET kort i støvregn og en længere da der blev et lille ophold i vejret og så var det ellers på hovedet i seng… Altså efter at vi havde siddet og grint over et polsk show med oversatte varianter af kendings-sange i tv’et.
 
Jeg havde på fornemmelsen at jeg denne gang havde glemt ET ELLER ANDET og den var god nok, nemlig at veksle penge..grrr.. Men hvad pokker, et visa er jo en super nødløsning – på nær når der skal betales for parkeringspladsen uden for udstillingen. Jeg fik dog trumfet igennem at jeg kunne betale med danske så parkeringsvagterne fik stukket en dansk 100 kr. seddel i hånden – 3 gange så meget som det oprindelige beløb, men hvad gør man ikke når man bliver desperat..haha.
 
Ringen blev fundet og da vi var de første, kunne vi faktisk vælge og vrage hvor vi ville have teltet til at stå!... SKØNT! Og så var det ellers bare at vente. Vejret startede super fint ud, dog med et par enkelte hurtige byger. Det blev hurtigt samojedernes tur og jeg kunne især mærke på Joey at han var TÆNDT og det blev hurtigt afgjort at Joey skulle være bedste han – FEDT!.. Så blev det lillepigens tur og minsandten om hun ikke blev bedste tæve også med CACIB og dermed er blevet NY INTERNATIONAL CHAMPION!!!.. Weeee hvor er jeg STOLT OG OVENUD GLAD!!! Det kan simpelthen ikke beskrives med ord!!!! (vi mangler dog lige godkendelsen fra FCI, og DET kan jo tage din tid!). Da der skulle findes BIR/BIM fik mor sin debut i ringen sammen med Freya og så tog jeg selv bølle-Joey som var FULD af energi..haha.. sjovt at udstille en hanhund med krudt bagi. Joey trak det længste strå.
 
Så skulle vi vente til storering og i ventetiden erfarende jeg at polakkerne ser hundeudstillinger som de store udflugtsmål. Jeg tror at Freya og Joey er med på over 100 billeder, og ALLE skulle hen og snakke og spørge om racen. Jeg vil MEGET gerne fortælle, men det er svært når kun et fåtal forstår engelsk.
 
Efter gruppe 2 var dømt måtte der tages en pause på 15 min. Da regnen ellers bare STYRTEDE ned, og jeg mener virkelig STYRTEDE NED. Både lyn og torden blev det også krydret med, og endnu engang priste jeg mig lykkelig over at jeg fik skiftet mit Olivers telt ud med et DKK-telt. Regnen aftog og efter gruppe 4 var det vores tur. Joey var rigtig i humør til fest, så jeg forventede IKKE noget og da hans pels jo oveni hatten var EKSTREMT sparsommelig – tja, så regnede jeg med at vi ville få håndtrykket i første omgang. MEN, vi blev valgt ud i første runde, og så skulle der løbes igen. Joey tog fejlfri runde i ringen og vi blev endnu engang taget ud så vi stod blandt de 4 sidste. Joey endte som BIG3 og jeg er SÅ ufattelig stolt af dem begge!!! Sikke en weekend, en ny titel og to pokaler rigere!! Vi pakkede sammen og så kom regnen. Vi kunne flyyyyve hjem og undgik mærkværdig nok Rostock denne gang.
 
Nu kommer lige en DEJLIG fri-weekend og så er det op på ”hesten” igen – og jeg glæder mig!

11. JUNI 2011


I dag er det Freya's fødselsdag - Hurra hurra hurraaaaaa!!!!

I dag fylder min lille prinsesse 4 år! Tiden går bare ALT for hurtigt!
Stort tillykke med dagen lille-pige!

4. JUNI 2011

Vi var et smut nede ved vores lokale strand (Føllestrand) i går aftes. En super skøn afslutning på en meget varm dag.

2. JUNI 2011

Så har vi været afsted igen - det tredje show, tre weekender i træk. Denne gang var det skuet i Holstebro, endnu et skue som er ved at være en tradition..hihi

Jeg havde kun tilmeldt Joey denne gang, da jeg ved at Freya ikke gider tre weekender i træk. Jeg er sikker på at de også var glade for valget, for imens Joey hyggede på skuet og fik alt opmærksomheden dér, så fik Freya en masse gåturer og hygge hjemme.

Vi fik katalognr. 1 så vi skulle jo hurtigt på, og kunne ellers bruge tiden indtil storering på at hygge os i det skønne skønne vejr. 

Tiden kom til store ring og efter dagens bedste baby, dagens bedste hvalp, dagens bedste junior osv. var tiden til dagens bedste Champion, og vi skulle ind. Joey gjorde det og blev BIS champ!!!! jippy!!!! FEDT!!!.. Vi skulle så vente lidt igen, og efter dagens bedste veteran var kåret blev det tid til BIS'en. Der var en del fine hunde her til sidst og ja, jeg håbede bare på en placering blandt de 4 bedste og gjorde det så godt som vi kunne. Joey løb igen fantastisk og løb direkte ind i dommernes hjerter for han endte simpelthen ud med at blive skuets bedste hund - BEST IN SHOW!!! Så jeg kan vidst sige at vi startede som nr. 1 og sluttede som nr. 1.. hihi

Jeg er EKSTREMT glad og stolt!!!

  

28. MAJ 2011

Vi har i dag været en tur på skue i Vadum - traditionen tro fristes jeg næsten til at sige.

Jeg havde tilmeldt både Freya og Joey, da Freya i dag skulle være med i juniorhandling. I racen blev Freya BIM champion og Joey blev BIR champion - en ganske god fordeling synes jeg..hihi

I Juniorhandling sammen med Michelle Barrett (14-17 år) blev Freya og Michelle først nr. 1 i aldersgruppen og derefter nr. 2 i juniorhandling finalen - et STORT tillykke skal der lyde herfra!!

Joey skulle efter en del ventetid ind i BIS champion, hvor dagens bedste champion skal findes - og minsanten om "bette-manden" ikke nuppede den!!!! Jeg er pavestolt af ham!!! Det er tydeligt at mærke at han virkelig vil samarbejde og det er en kanon følelse!!  

24. MAJ 2011

Jeg har i dag fået dette billede af Slaghall's Kennel i Sverige!!! Tusind tak Thomas og Elisabeth.

BIM: Nord JV-10 Aatelinas Niisku-Tiro "Niisku"
BIR: DKCH DEVDHCH Makesi's Acaiza Of Joey

23. MAJ 2011

Efter to måneders udstillings pause, på grund af først Freyas fældning og dernæst løbetid, stod den nu på en tur til Sverige.
 
Jeg havde forinden overvejet frem og tilbage hvorvidt det bedst kunne svare sig at køre MEGET tidlig søndag morgen eller om vi skulle sejle og overnatte i Sverige. Det blev det sidste, så fredag eftermiddag kørte mor, Freya og jeg til Grenaa for at køre ombord på færgen. Jeg havde lejet et lille hyggeligt sommerhus i en by ca. 30 km udenfor Hässleholm.
 
Lørdagen gik med at handle lidt ind, slappe af senere på dagen og til sidst at tage billeder af Freya. Vejret var så skønt og vi havde jo tiden til det. Billederne ligger på Freyas egen side.
 
Så oprandt søndagen og jeg må indrømme at jeg var noget spændt. 21 samojeder var tilmeldt, og efter ganske få hunde blev det samojedernes tur. Freya stod i champion klasse, så vi var de sidste som skulle på. Allerede da dommeren stak fingrene i pelsen på Freya fik hun de FLOTTESTE kommentarer med på vejen. Bedste tæve skulle nu findes og efter en enkelt omgang rundt i ringen pegede dommeren på Freya og jeg fik den hvide CACIB roset stukket i hånden. YES! Freya var lige blevet bedste tæve!!!
 
Så skulle der løbes om BIR/BIM og på trods af varmen ville lillepigen altså gerne fremad i dag. Jeg troede dog at vi ville få stukket BIM rosetten i hånden, men hvad skete der lige – dommeren gav mig hånden og den røde/gule BIR roset!! WAUW!! Jeg har slet ikke ord!
 
Udover de meget flotte kommentarer som dommeren sagde til mig, så fik Freya en fantastisk kritik – ja den flotteste til dato! Bare alene dommerens sidste sætning siger vist det hele: En fornøjelse at se på!
 
Vi skulle nu vente til store ring, og lige pludselig var jeg ret glad for at jeg havde booket den sene færge hjem, selvom det på bookningstidspunktet kun virkede som drømmetænkning at Freya ville gå hele vejen til gruppen.
 
Vi skulle dømmes af samme dommer i gruppen, men jeg ville ikke regne med noget. Min drøm var allerede gået i opfyldelse – nemlig at løbe ind i store ring på en international udstilling med min øjesten! At vi så blev valgt ud blandt de 4 som skulle placeres, i en MEGET hård gruppe var og er en ubeskrivelig følelse!!! Freya endte som BIG3!!!
 
Vi skyndte os at pakke tingene sammen og løbe op til bilen, og den halve time ekstra som jeg havde regnet på at vi havde, blev hurtigt indhentet af lyn, torden og mega regn som gjorde at vi til tider kun kunne køre 50-80 km/t. Men vi nåede det. Ombord på færgen stod den på sejrs buffet i hundeloungen (og Freya skulle ikke snydes… haha) og champagne.
 
Til sidst vil jeg sige TUSIND tak for alle de søde kommentarer på facebook – det varmer bare SÅ meget!!  
 

12. MAJ 2011


I dag er det Joey's fødselsdag - hurra hurra huraaaaaaaaa!!!

I dag fylder vores dejlige dreng hele 6 år. Kæmpe tillykke lille prins!!!

23. APRIL 2011

Så blev der også lidt tid til at opdatere hjemmesiden. Ikke fordi at udstillinger har fyldt hele "programmet" men nærmere en MASSE ture med Freya og Joey i det fantastiske vejr vi har haft på det sidste. Mols Bjerge i området omkring Agri Bavnehøj, hvor vi blandt andet fandt en lækker stor indhegning hvor kvægene ikke var sat ud i endnu og strømmen derfor slået fra. Så kunne Freya og Joey få lov til at bare at LØBE! og det blev udnyttet.

Derudover har vi været adskillige ture i skoven, men da de MEGET trælse små tingester (flåter) begynder at pible frem - ja så er det knapt så sjovt mere. Så skovturene er sat på holdt ind til efteråret, da jeg ikke har meget lyst til at finde 30+ flåter når man kommer hjem.

Skovturene er så blevet byttet ud med strandture. En masse pind kasteri og løben langs stranden efter bolden er noget de to kan blive VED MED. Det er dog tydeligt at det ikke er 100% vandhunde vi har, for Freya vil højest ud til maven. Joey har indtil sidste trandtur kun ville gå ud til håndroden, og så har han ellers ventet på at Freya kom soppende ind med pinden så han kunne nappe den fra hende. Ved sidste strandtur hoppede jeg selv i vandet (kun benene!!!) og så fulgte Joey med!.. Så han kom også ud og dyppe maven.

Men igang igen med udstillingerne det skal vi jo, og jeg kan godt mærke at jeg savner det efterhånden. Dog regner jeg ikke med at ville udstille så meget i DK i år, så jeg må se hvad det andet bringer.

Rigtig god påske!

16. MARTS 2011

Udstillingssiden er opdateret med skuet i Brædstrup - Tusind tak for en hyggelig dag alle sammen!!

7. MARTS 2011

Så kom tiden endelig til den planlagte tur til Holland. På et kort ligner der jo blot en tur "lige over grænsen - og så et skarpt sving"...haha - men tælleren nåede da alligevel op på 1307 km da vi holdte hjemme i indkørslen igen.

Hotellet jeg havde booket kunne ikke ligge bedre - det lå nemlig lige ved siden af udstillings området. Vi kunne derfor søndag morgen gå ned og pakke bilen ud og trille vores ting ind på udstillingen. Voldsomt luksus ikke at skulle ud og køre fra hotel til udstilling.

Allerede 3 uger før Hollands turen begyndte det ikke at syne voldsomt godt med Freyas pels og fredag inden vi tog afsted smed hun da også lige det sidste i badet. Da hun jo har meget pels normalt, så hun nogenlunde hæderlig ud hen over ryggen, men ansigtet og især benene havde tilsammen noget der lignede fem hår - altså et hår i ansigtet og et hår på hvert ben... Ikke kønt!! 

Joey er tilgengæld næsten i fuld pels, og det blev også belønnet!! Sammen med BIR'en fik han også titlen "Groningen Winner" som blev tildelt i forbindelse med et 100 års jubilæum. I store ring var det dog tydeligt hvem der skulle placeres.. (hmmm... ja ja).... men Joey blev dog short listet blandt de sidste 6 i en fantastisk gruppe, og jeg er MEGET stolt af vores debut på en RIGTIG udstilling - BIR og Titel vinder.

Nu napper Joey og jeg lige et skue i kreds 5 på søndag, og derefter har jeg faktisk ikke rigtig planlagt noget før juni. Så der bliver lige en lille udstillings pause herfra.  

20. FEBRUAR 2011

Jeg er super stolt over at fortælle, at Freya er blevet sponsoreret af www.wmroset.dk, som hun nu også er blevet reklame-hund hos!! Mange tusinde tak!!

13. FEBRUAR 2011

Udstillings siden er opdateret med resultatet fra årets første rigtige udstilling.

2. FEBRUAR 2011

Jeg har i dag modtaget et brev fra DKK, og Freya er nu officielt:

DANSK CHAMPION!!!

29. JANUAR 2011

Vi har været en tur i det nordjydske på skue. Tak for en hyggelig dag allesammen. Udstillingssiden er opdateret med resultatet fra dagen.

Endvidere er Joey og Freyas egne sider blevet opdateret med nye stå og hovedbilleder.

20. JANUAR 2011

Jeg har i dag modtaget et brev fra VDH, og Freya er nu officielt:

TYSK CHAMPION!!!

11. JANUAR 2011

Januar er jo godt i gang, og bedst som det varsler med tøvejr og dermed cykelture med de to hvide, ja så kommer der sne igen. Sne ER jo dejligt, men når det tør og bliver til IS er det ikke dejligt mere!! Jeg tror dog at Freya og Joey har nydt det, for det har betydet flere ture henover marken - uden line. De fleste ture har derfor gået med leg, snusen, leg, graven, leg, spisning af mus osv... haha.. og ja Freya HAR kastet dem op igen... på gulvtæppet i stuen!

 

Jeg benyttede også muligheden for at lufte kameraet i solskinnet, og det blev til en hel god lille bunke. De er langt ind i galleriet under billeder fra marken. Jeg synes ikke at der var heeeeelt nok sne tilbage til at jeg ville ligge dem ind under snebilleder.

 

Jeg vil lige knytte en lille kommentar til mit billede ude til ventre, som jo er af tøsepigen - hvis nogle skulle være itvivl. For ja - DE BEVÆGELSER der kunne jeg godt ønske mig lidt mere af i ringen - musene på marken er sgu ligeglade!!!

 

Jeg har endvidere lagt nogle nye billeder af Joey ind i hans eget galleri.

2. JANUAR 2011

Så er det nye år skudt ind, og heldigvis ikke med voldsomme mængder af fyrværkeri som der plejer at være i området. Den voldsomme regn og blæst satte en dæmper på det hele, og hvor var det skønt!!! Dog står vi nu tilbage med veje som har 5 cm tykt islag, hvilket er mindre skønt. Måske jeg skulle få købt mig et par skøjter..haha

 

Sammen med det nye år, har jeg også fået mig en influenza. Det kunne jeg egentlig godt have været foruden, da vi skulle have været til nytårs skue idag, og dermed haft debut med Joey i ringen. Men, det må lade sig vente på sig.  

 

Jeg ønsker jer alle alt mulig held og lykke i det nye år, og jeg er meget spændt på hvad det vil bringe!

 

Godt nytår!!!

KENNEL ACAIZA | Malene Bjerregaard | Harager 1 | DK-6640 Lunderskov | E-mail: malene.showleads@gmail.com | tlf. 23 86 83 74
Lav din egen hjemmeside med mono.net